En skilsmisse er en af de største omvæltninger, en familie kan gennemgå. Selvom beslutningen om at gå fra hinanden ofte er truffet med omtanke og ansvarlighed, kan den opleves som et jordskælv for børnene. De mister ikke bare den daglige rytme, de kender – de skal også lære at navigere i to hjem, nye regler og måske nye voksne relationer. Derfor efterspørger mange forældre i København og omegn konkret hjælp til skilsmissebørn, så overgangen bliver så tryg som muligt.
Hvorfor har skilsmissebørn brug for særlig hjælp?
Børn oplever en skilsmisse meget forskelligt afhængigt af alder, temperament og den måde, forældrene håndterer processen på. Fælles for de fleste er dog, at de mister en del af den forudsigelighed, der giver tryghed i hverdagen. Nogle børn reagerer med det samme, mens andre først viser tegn på mistrivsel måneder eller år senere. Netop derfor er hjælp til skilsmissebørn ikke kun relevant i den akutte fase omkring bruddet, men også senere, når nye mønstre – for eksempel i forbindelse med sammenbragte familier eller nye samlivspartnere – skal finde deres form.
Tegn på at dit barn mistrives efter skilsmissen
Som forælder er man ofte selv midt i en svær følelsesmæssig proces, hvilket kan gøre det vanskeligt at få øje på, hvordan barnet egentlig har det. Der findes dog nogle typiske signaler, man kan holde øje med.
Adfærdsændringer
Nogle børn bliver mere stille og trækker sig fra legekammerater og fritidsaktiviteter. Andre reagerer modsat med udadreagerende adfærd, vredesudbrud eller trods, både hjemme og i institution eller skole. Søvnproblemer, mavepine og hovedpine uden fysisk årsag er også hyppige reaktioner hos børn, der mistrives.
Følelsesmæssige reaktioner
Skyldfølelse er en af de mest almindelige reaktioner hos skilsmissebørn – mange tror fejlagtigt, at de selv er årsag til bruddet. Andre børn oplever splittet loyalitet mellem forældrene og kan have svært ved at udtrykke glæde ved det ene hjem, hvis de frygter, at det sårer den anden forælder. Denne form for indre konflikt er netop et af de områder, hvor professionel hjælp til skilsmissebørn kan gøre en stor forskel.
Sådan kan I som forældre hjælpe jeres barn
Selvom I som forældre ikke kan skåne barnet for, at skilsmissen er en stor forandring, kan I gøre meget for at mindske belastningen.
Skab tryghed gennem forudsigelighed
Faste rutiner, klare aftaler om samvær og en tydelig kommunikation mellem hjemmene giver barnet en følelse af kontrol i en tid, hvor meget andet føles usikkert. Det behøver ikke være perfekt – men det skal være genkendeligt.
Undgå at gøre barnet til budbringer
Et af de mest belastende mønstre for skilsmissebørn er at blive brugt som mellemled mellem forældrene, enten som budbringer af praktiske beskeder eller som lyttepost for den enes frustrationer over den anden. Her er det vigtigt at holde de voksne konflikter adskilt fra barnets hverdag, uanset hvor svært samarbejdet mellem forældrene kan være.
Hvornår skal I søge professionel hjælp til skilsmissebørn?
Mange familier klarer overgangen fint med tid, kærlighed og god kommunikation. Men nogle gange er de fastlåste mønstre, konflikterne eller barnets mistrivsel så tydelige, at det kan være svært at finde vejen videre alene. Det kan for eksempel være, hvis barnet over længere tid virker trist eller vredt, hvis konflikterne mellem forældrene eskalerer omkring samvær, eller hvis I som forældre selv oplever, at I hver især har brug for at bearbejde det, der er sket. I sådanne situationer kan et samtaleforløb med individuel terapi give plads til at bearbejde egne følelser, så man som forælder står stærkere i mødet med barnet.
Terapeutisk støtte til hele familien
Hos Familiepraksis arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret og relationel tilgang, hvor målet er at skabe mere ro og forståelse mellem alle familiens medlemmer – uanset om I stadig bor sammen, er i gang med en skilsmisse, eller allerede lever som en sammenbragt familie. Nogle gange giver det mest mening at mødes som en samlet familie for at tale om, hvordan I kan finde nye måder at samarbejde og kommunikere på. Her kan familiebehandling være en god ramme til at få talt om det, der er svært, i trygge og fortrolige rammer med en fagperson, der kan holde processen på plads.
Formålet er sjældent at finde en enkelt skyldig eller give facitlister for, hvordan en skilsmisse skal håndteres. I stedet handler det om at give familien redskaber til at genfinde tryghed og samarbejde, så barnet oplever, at begge forældre – trods bruddet – stadig er til at regne med.
Særlige hensyn til regnbuefamilier og sammenbragte familier
Familieformer i dag er mangfoldige, og hjælp til skilsmissebørn skal derfor tilpasses den enkelte families virkelighed. Regnbuefamilier kan opleve særlige udfordringer i forbindelse med skilsmisse eller separation, blandt andet i forhold til forældreroller, netværk og omgivelsernes forventninger. Sammenbragte familier står ofte med en anden kompleksitet, hvor nye søskenderelationer, bonusforældre og flere hjem skal finde en fælles rytme. Uanset familiens sammensætning er det afgørende, at barnets perspektiv holdes i centrum, og at de voksne får hjælp til at samarbejde på tværs af eventuelle nye relationer.
Fagpersoners rolle – supervision til plejefamilier og sagsbehandlere
Skilsmisser og brudte familiemønstre fylder ikke kun i de private hjem. Plejefamilier, sagsbehandlere og andre fagpersoner møder dagligt børn og forældre, der er præget af separation, konflikt og mistrivsel. For at kunne stå stærkt i det arbejde kan supervision og faglig sparring være afgørende – både for at kvalificere indsatsen og for at passe på egen faglige robusthed. Hos Familiepraksis tilbyder vi derfor også forløb målrettet fagfolk, der ønsker at blive klædt bedre på til at møde familier i krise med en mentaliserende og relationel tilgang.
Uanset om I er en familie, der står midt i en skilsmisse, eller en fagperson, der arbejder med udsatte børn og familier til daglig, er der god grund til at søge hjælp i tide. Jo tidligere man tager fat om mistrivslen, jo lettere er det at hjælpe barnet tilbage til en følelse af tryghed og forudsigelighed. Hjælp til skilsmissebørn handler i sidste ende om at give både børn og voksne et sted at lande – et sted, hvor det er trygt at tale om det svære, uden at nogen skal stå alene med det.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bør man søge hjælp til skilsmissebørn?
Hvis barnet over længere tid virker trist, vredt eller trækker sig socialt, eller hvis konflikterne mellem forældrene fylder meget, er det en god idé at søge professionel hjælp. Jo tidligere man handler, desto lettere er det ofte at genfinde trygheden.
Kan man få hjælp, selvom man ikke er skilt endnu?
Ja, mange familier søger rådgivning allerede i den fase, hvor beslutningen om skilsmisse overvejes eller lige er truffet. Det kan hjælpe med at forberede både børn og voksne bedst muligt på forandringen.
Skal begge forældre deltage i samtalerne?
Det afhænger af familiens situation. Nogle gange giver det mest mening, at begge forældre deltager sammen, mens andre familier har gavn af, at hver forælder også har mulighed for individuelle samtaler undervejs i forløbet.
Hvordan ved jeg, om mit barn mistrives efter skilsmissen?
Typiske tegn kan være ændret søvn, mavepine, tilbagetrækning, vrede eller skyldfølelse. Reaktionerne viser sig ofte forskelligt afhængigt af barnets alder og temperament, og de kan komme både med det samme og længe efter bruddet.
Tilbyder Familiepraksis også hjælp til fagpersoner?
Ja, praksis tilbyder supervision og faglig sparring til blandt andet plejefamilier og sagsbehandlere, der arbejder med børn og familier i mistrivsel eller konflikt.
