Familiebehandling og familieterapi
Jeg tilbyder familiebehandling som en praksisnær og relationelt funderet indsats med fokus på at styrke forældrekompetencer, tilknytning og barnets trivsel. Indsatsen tilrettelægges ud fra handleplansmål og omsættes til konkrete ændringer i hjemmet gennem en kombination af samtaler, observation og målrettede interventioner. For fagpersoner vægter jeg tydelighed, løbende evaluering og en dialog, der gør progression og næste skridt nemt at arbejde videre med.
Hvad er familiebehandling?
Familiebehandling kan tilrettelægges forskelligt afhængigt af familiens behov og de mål, der er sat i handleplanen. Det centrale formål er at styrke forældrenes evne til at aflæse barnets følelsesmæssige behov, se bag om adfærd og handle på måder, der skaber mere tryghed og regulering i samspillet.
Der er altid en årsag til, at børn gør som de gør. I familiebehandling arbejder vi med at forstå årsagen – og omsætte forståelsen til ændringer i samspil og rammer, som barnet kan mærke i hverdagen.
Familiebehandling vs. rådgivning – og hvor familieterapi kan indgå
I modsætning til mere generel støtte og rådgivning er familiebehandling en dybdegående indsats, der sigter mod reelle handlingsforandringer og udvikling af forældrekompetencer. Fokus er på at skabe bevægelse i mønstre mellem barn og forældre – og på at undgå, at ansvaret for forandring kommer til at ligge hos barnet i afmagt og resignation.
Der kan indgå elementer af familieterapi, når det er relevant for målene: fx arbejde med relationer, kommunikation og forståelse i familien, så ændringerne bliver bæredygtige i hverdagen.
Indsatsens elementer
Forløbet består typisk af en kombination af:
-
Samtaler med forældrene (individuelt eller sammen) med fokus på forståelse, handlemuligheder og forankring
-
Hjemmebesøg/observation, hvor samspil, belastningsfaktorer og muligheder vurderes i den konkrete kontekst
- Praksisnære interventioner, hvor nye strategier afprøves og justeres sammen med forældrene
Formålet er at skabe erfaringer, der kan overføres til nye situationer – ikke kun indsigt, men handlingsændringer, der kan opretholdes.
Målstyring, delmål og evaluering
I samarbejde med forældrene afdækkes de vanskeligheder, der fylder i hverdagen, og indsatsen kobles til handleplansmålene. Der opstilles overskuelige delmål, så det bliver konkret og vurderbart, hvordan forældrene flytter sig i retning af en stærkere relationel praksis.
Løbende evaluering bruges aktivt til at justere indsatsen: Hvad virker? Hvad virker ikke? Hvad skal ændres, så progressionen kan fastholdes?

Typiske fokusområder
Familiebehandling kan fx målrettes:
-
Skoleværing
-
Diagnosekompleksitet i familien (børn/forældre med diagnoser, krydsproblematikker)
-
Konflikthåndtering og konfliktdæmpende adfærd
-
Psykoedukation (for forældre og evt. børn)
-
Forældreafmagt
-
Samspilsudfordringer mellem barn og forældre
-
Angstproblematikker
-
Vurdering af mistrivselsårsag og relevant foranstaltningsbehov
Samarbejde med forvaltning og netværk
Indsatsen er en vekselvirkning mellem praksisnære interventioner i hjemmet og samtaler/terapeutisk arbejde med udvikling, delmål og evaluering. Forvaltningen kan forvente tæt og kvalificeret dialog, og timetallet kan tilpasses efter behov inden for rammerne af det aftalte forløb.
Som enkeltmandsvirksomhed er vurderinger og tilbagemeldinger førstehåndsudmeldinger, hvilket ofte skaber en mere entydig dialog og mindsker misforståelser i samarbejdet.
Status og skriftlighed
Der kan udarbejdes statusskrivelser efter 3 måneder og herefter hver 6. måned (eller efter behov). Formålet er at gøre indsats, progression, vurderinger og anbefalinger tydelige, så der er et solidt grundlag for opfølgning og eventuelle justeringer.

Relaterede ydelser og artikler
- Familierådgivning – kortere, afklarende samtaleforløb
- Forældreterapi – målrettet arbejde med forældrepraksis og samspil
- Familieudredningsforløb – overblik, hypoteser og retning
- Barnets Lov – rammer og perspektiv
- Tryghedscirklen – tilknytning og samspil
- Mentalisering – forståelse af adfærd og følelser
Familieterapi i København
Jeg tilbyder familieterapi i København som en del af familiebehandling, når det understøtter målene i forløbet. Fokus er at skabe tryghed, forståelse og varige ændringer i samspil og forældrepraksis – så barnet mødes af voksne, der kan handle anderledes og mere regulerende i hverdagen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er familiebehandling?
En praksisnær indsats med fokus på forældrekompetencer, tilknytning og varige ændringer i samspil – koblet til handleplansmål.
Hvordan adskiller familiebehandling sig fra almindelig støtte/kontakt?
Der arbejdes målrettet mod handlingsforandringer gennem observation, intervention og forankring – ikke kun rådgivning.
Indgår familieterapi som del af indsatsen?
Ja, når det understøtter mål og progression, kan familieterapeutiske elementer indgå med fokus på relationer og kommunikation.
Foregår der hjemmebesøg?
Ofte ja. Besøg i hjemmet bruges til at observere samspil og støtte ændringer i den konkrete hverdag.
Hvordan arbejdes der med mål/delmål?
Handleplansmål omsættes til overskuelige delmål, som løbende evalueres og justeres.
Hvilke problemstillinger kan indsatsen målrettes?
Fx skoleværing, angst, forældreafmagt, samspilsudfordringer, diagnosekompleksitet, konflikter og psykoedukation.
Hvordan er samarbejdet med forvaltning?
Der kan være tæt dialog og fleksibel justering af timer efter behov, med tydelige førstehåndsvurderinger.
Hvordan foregår status?
Der kan laves status efter 3 måneder og derefter hver 6. måned eller efter behov.